Vermote/Deweerdt/Bloor

Vermote og Deweerdt duerne har siden 1985 været af meget stor betydning for vores resultater på langflyvningerne, og er fortsat en stamme der går igen på vores allerbedste langflyvere. Vermote duerne stammer helt tilbage fra Vermotes berømte "Wringer" og Deweerdt duerne er det allerbedste fra NyHe's avlsslag.

I år 2000 blev der krydset Fred Bloor duer ind på denne linie med meget gode resultater. Disse blev købt fra DdB's avlsslag, og er duer med bl.a. Fred Bloors "Hawkit" på stamtavlen.

I år 2010 er der anskaffet en Vermote han fra Poul Stærkærs ophørsauktion, efter superavleren "Mini" og et barnebarn af både "Cosby" og "Theo", som var Poul Stærkærs bedste Vermotehanner.

Ligeledes blev anskaffet en Deweerdt hun som er efter det bedste Deweerdt fra NyHe på moderens side, og med Carsten Petersens "525", som var regionsvinder fra Ludvika og 3 gange sektionsvinder, på faderens side samt duer, der stammer tilbage på stamduerne "Bernard" og "Gogo".

Albrecht/Rauw-Sablon

Duerne med Marcel Albrecht og Rauw-Sablon afstamning blev anskaffet i 2009, hvor der blev købt et par på DdB´s auktion over Erik Limbourg duer.

 

Familien af topduer som ligger på disse duer er bl.a. “Super breeder 240”, som er far til “Eagle Eye”, som må regnes for en af Belgiens bedste kapflyvere nogen sinde, og solgt for 130.000 EUR af Erik Limbourg, og er ud af stamduerne ”De Slimmen”, ”De Marseille” og ”Het Fijn Blauw”.

Desuden er der topduer fra Jos Thoné og Ludo Claessens på stamtavlerne.

 

Her mener vi, at vi har fundet et fantastisk par, og har derfor været på udgik efter duer med samme afstamning.

 

Dem fandt vi i 2010, hvor vi anskaffede 2 par fra Poul Stærkærs ophørsauktion, som er Albrecht og Rauw-Sablon duer, der stammer fra Freddy Vandenheede.  

 

På duerne fra Freddy Vandenheede findes der bl.a. ”Frans” og ”Limoges” efter stamparret ”Albert” og ”Paula”, samt ”Freddy” som er far til ”Dromer” og ”Mr. Expensive” hos Koopman. Desuden er ”Freddy” farbror til ”Fortanina”, der har fløjet helt fantastisk og mor til ”Ice”.

 

Desuden er ”De Marseille” også inde på flere af disse duer, ligesom på Limbourg duerne, så der skulle være basis for opbygning af en super stamme på disse velbyggede og samtidig meget smidige duer med et godt skelet og en fantastisk muskulatur.

Kiekebelt

I 2009 blev der anskaffet 3 duer fra Koop og Gerda Kiekebelt, Holland. Duerne stammer tilbage fra Jan Ardens absolutte bedste langflyvere med bl.a. ”Oude Kruk”.

For os faldt interessen specielt på en af duerne, som har Kees Bosua’s berømte ”Autokoppel” på stamtavlen, hvilket nogle af vores bedste topflyvere også kan spores tilbage til, og som vi håber vi kan få parret sammen med afkom af denne Kiekebelt hun.

 

Kiekebelt har igennem 25 år været et af de allerbedste slag på maraton-distancen i Holland. Slaget har været NPO/Nat.-vinder 5 gange og har i alt mere end 60 top 50 placeringer nationalt på de lange flyvninger.

 

I 2007 havde de 1. internationale ”Duifkampion” på overnatningsflyvningerne.
I 2008 bankede de hele området inklusiv Koopman til generalmesterskabet.
I 2009 bl.a. 5. bedste esdue langdistance i hele Holland.

 

Basis på den gamle stamme er super stamhannen ”De 378” af Aarden/Delbar-afstamning. Stort set hele bestanden af duer har denne han i sin stamtavle. ”De 378” er bl.a. far til 2 x nationalvinder Ruffec i parring med hunnen ”Bonte Leusink”.

 

Også med ”Goosie”, en halvsøster til ”Bonte Leusink”, er der faldet mange direkte topduer bl.a. 2. nat. Bergerac, 3. nat. Bergerac, 5. nat. Ruffec, 10. nat. Bergerac, 13. nat. Brive osv.

 

Disse duer sammen med ”De Late”, der er halvsøster til ”De 378”, er der opbygget et af de mest skræmmende maraton slag i hele Holland.  

 

Da Koop’s interesse for endags-flyvningerne er steget, er der de senere år krydset lidt hurtige blod ind på stammen. Bl.a. efter Marijke Vinks superhan ”Tips” er der med held indkrydset en unge. Ligeledes blod fra Kees Bosua, Jan Ouwerkerk samt G v.d. Berg og sønner er med held tilført.

 

I Danmark har Kiekebelt-duerne været kendt siden år 2000. Bl.a. er Det store mesterskab i Langflyverklub Øst 2004 vundet af Rune Rasmussen, 225, med disse duer.

Ligeledes har Ulrik Lejre Larsen stor glæde af disse duer. De er bl.a. med til at vinde 2 x DM i 2008.

I 2009 har Kiekebelt-blod en aktie i alle Ulriks mesterskaber (Langdistance Åben + Sport, Mellemdistance Åben, Etårs-mesterskabet, samtlige mesterskaber i Langflyverklub Øst osv.), ligesom 1. esdue Nord i Langflyverklub Øst 2009 er ½ Kiekebelt-blod.

I 2007 er 1. esdue i sektion 11 efter en original Kiekebelt-hun.


I 2009 blev Rune og Ulrik henholdsvis nr. 1 og 3 til etårsmesterskabet i sektion 11, og Rune har været placeret flere gange i Top 10 på DDB flyvninger med Kiekebelt-duerne.

 

Der er tale om hårdføre allround-duer, hvor der er faldet sektionsvindere i Danmark lige fra mellemdistance til Landsflyvningerne.

Georges Carteus

Vores Carteus duer stammer fra Lars Henriksen via Carsten Lindhardt, 156. Duerne er født i 2006 og stammer tilbage på Carteus superduer ”De Limoges”, ”De Bonten Barcelona”, ”Den Trinard”, ”Den As” og ”Brive”.


Duer der selv har leveret topresultater på de lange flyvninger, men som også har givet disse evner videre i flere generationer.

Lidt specielle duer, der kræver lidt tålmodighed, men har vist at de også hos os kan flyve i top.

Van Loon

Van Loon duerne stammer fra Eijerkamp i Holland, hvor der i 2007 blev købt to hunner på Eijerkamp auktionen i Brædstrup. Disse to hunner stammer begge tilbage på ”Rominger”, som i flere generationer har avlet topduer. Desuden er superparret "Chicago" og "Denver" inden på den ene af disse hunner.


Disse to hunner ”Miss Loon” og ”Lady Loon”, er allerede forældre til mange topduer, og en meget høj procentdel af disse duers afkom leverer topresultater.

 

Yderligere er anskaffet en han og en hun fra Peter Petersen, 086. På disse duer er ”Rominger” på stamtavlen flere gange, men også Deleus-duer, ”Plukker" familien.


Forældrene til disse duer har avlet flere sektionsvindere, og vil forhåbentlig styrke vores avlsarbejde med Van Loon duerne, som indtil nu har givet os rigtig mange top-placeringer specielt på mellemdistancen.

Camphuis

Vores Camphuis duer stammer tilbage på ”Oude 05”.

 

To af duerne er fra Helle og Peter, 030, hvor vi har en han og en hun.

 

Hannen er på farens side af ”Wonderboys” familien, og moren er barnebarn af både ”Tommy Gun” og ”Summerblue”.

Hunnen er på farens side ”Oude 05” familien. Bl.a.  med nr. 1 avlsdue hos Bertie Camphuis ”633” som oldefar, og har også superparret ”Super 24” og ”Slaty 702” som oldeforældre. Moren er Janssen afstamning fra Ludo Claessens, og er mor til 030-00-1197, som har været 4 x nr. 1 og 3 x nr. 2.

Disse to duer har været parret sammen i 2008 og 2009, hvor vi har en hun og en han som har fløjet stærkt i 2010.

 

Derudover har vi en han, som har ”Oude 05” på stamtavlen flere gange, og er bedstefar til ”Boomerang” som var es-due hos os i 2009.

 

Disse 3 Camphuis duer vil i 2011 blive krydset med vores Van Loon duer.

Flor Engels

Vores Flor Engels duer stammer hovedsageligt fra “178” (en søn af ”231”), samt familie til “Marieke” og “De Dikke”.
Der har været en del topresultater efter disse Flor Engels duer, men endnu ikke så mange at det er blevet til en stamme af flyveduer.

 

I 2009 blev der så købt 2 Flor Engels duer fra Tom Hansen med samme afstamning.
I 2010 blev købt en dejlig mørktavlet hun på Poul Stærkærs auktion, som er efter en søn af ”Dronningehunnen”, der også er af ovenstående afstamning. Moren er et barnebarn af forældrene til Henning Jørgensens ”255” og en datter af nr. 358, som er en Josef de Wilder hun. Dette par har givet utallige sektionsvindere.

 

Disse duer skal nu vise, om de kan komme til at sætte deres præg på resultaterne de kommende år. Det er fantastiske duer, som vi mener der er muligheder i.

Andre stammer

Romain Legiest:

Her har vi en rigtig dejlig han som er efter Tom Hansens topflyver ”479”, der var sektionsvinder 3 gange, Braunschweig, Hannover og Quickborn.

Moren er en hun efter ”Florian” fra Vervoort og ”Patrolla” fra Romain Legiest.

 

Verkerk:

Her har vi en dejlig mørkeblå hun, hvor faren er efter Verkerk’s ”De Boot” og ”Ronaldinha”.  ”Ronaldinha” er datter af ”Olympic Ronaldo” og ”Happy”.  ”Happy” er efter ”Olympic Sogno” og ”Total Perfection”.

Moren er et barnebarn af Verkerk’s ”Allessandro” og ”Amorina”. Denne hun har hos Ulrik Lejre Larsen været parret sammen med Jørn Christensens superflyver nr. 68 som var 3 gange sektionsvinder, Münster, Antwerpen og Magdeburg.


Will & Falco Ebben:
Her har vi i 2011 købt to duer årgang 2010 fra Will og Falco Ebben. Et lille slag i Holland, der har haft nogle fantastiske resultater. Dette med duer der ligger i tæt familien med disse to superhanner, som vi glæder os til at prøve i parring med vores Albrecht/Raw-Sablon duer.